Gæsteværelser og selskabslokale

I Ejgårdsparken findes to gæsteværelser og et selskabslokale, som ejerforeningens medlemmer kan leje.

Gæsteværelser
Gæsteværelserne er placeret i kælderen under nr. 1 og 5. Begge værelser er udstyret med to senge, dyner, hovedpuder, natborde og har badeværelse med WC og brus.

Prisen pr. døgn for leje af et gæsteværelse er kr. 250, som opkræves over fællesudgifterne. Lejeperioden løber fra kl.12 til kl.12, med mindre andet er aftalt. Afbestilling skal ske 7 dage inden lejeperiodens begyndelse. Ved udlejning af en varighed på en uge eller mere gives der rabat på prisen.

Selskabslokale
Ejerforeningens festlokale ligger i kælderen under blok 1. Lokalet har borde, stole og service til 30 personer. I køkkenet findes køleskab, ovn, kogeplader, mikroovn, kaffemaskine, el-kedel og opvaskemaskine. I lokalet findes hvide borde, hvide stole og garderobe. Der er toilet i forbindelse med lokalet.

Prisen pr. døgn for leje af selskabslokalet er kr. 500, som opkræves over fællesudgifterne. Lejeperioden løber fra kl.12 til kl.12, med mindre andet er aftalt. Afbestilling skal ske senest 7 dage inden lejeperiodens begyndelse.

Kontaktperson
Se venligst særskilt information til beboere og ejere.

Generelt
Gæsteværelserne hhv. selskabslokalet modtages rengjorte og skal afleveres i rengjort stand. Ved evt. utilfredshed med rengøringen ved overtagelse af et gæsteværelse, skal der gøres opmærksom på dette hurtigst muligt. Utilstrækkelig rengøring efter brug kan medføre yderligere omkostninger for lejeren. Rengøringsartikler og vejledning til rengøring findes i gæsteværelset.

I nogle perioder kan der gå lang tid mellem udlejning af lokalerne, hvorfor der vil dannes støv og spindelvæv. For at undgå at dette bliver for alvorligt foretager vores viceværtservice jævnligt en grundig rengøring af lokalerne.